Den tidligere wrestler John Cena er gået hen og blevet en ret stor actionstjerne. I den kommende actionkomedie Freelance spiller Cena over for blandt andet Christian Slater, Alice Eve og Alison Brie, og det ser bestemt ikke ud til, at han får et roligt øjeblik som en sikkerhedsmedarbejder, der pludselig vikles ind i et statskup i et fremmed land.
Freelance instrueres af franske Pierre Morel, der også står bag blandt andet The Transporter og Taken. Filmen står til at få biografpremiere til oktober.