Skip to main content
Nyheder

Barbie er nu årets største film

Super Mario Bros. Filmen er blevet overgået.
Troels Ryde Grann 4 september 2023

Det går temmelig godt for Greta Gerwig, Margot Robbie og Ryan Gosling i øjeblikket. Filmen Barbie har nu indtjent svimlende 1,38 milliarder dollars på verdensplan og har dermed vippet Super Mario Bros. Filmen af pinden og taget titlen som den største film i år.

Men det er ikke alt. Barbie kan nu også tage titlen som den mest succesfulde film instrueret af en kvinde i hele filmhistorien. Ydermere ligger den nu nummer 15 på listen over mest indbringende film nogensinde og blev for nyligt også Warner Bros.' mest succesfulde film nogensinde - en titel, der tidligere blev båret af Harry Potter and the Deathly Hallows - Part 2.

Der må være stor efterspørgsel på Barbie- og Ken-dukker i legetøjsbutikkerne i øjeblikket. Mattel, firmaet der ejer Barbie-brandet, gnider sig nok godt i hænderne. Tror du, de har planer om en efterfølger?

Tak, Variety.

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.