Avatar: Frontiers of Pandora fik en ny fremvisning under Sonys udsendelse i går aftes. Vi fik nye detaljer om historien for vores unikke karakter, som begynder sit liv med at blive trænet op som soldat af mennesker.
Naturligvis handler spillet ikke om at forråde sine blå brødre og søstre, og der går ikke lang tid, inden man tager kampen op mod menneskeheden. Traileren gav os også en masse nye indtryk af spillets farverige, sanselige verden.
Avatar: Frontiers of Pandora bliver spækfyldt med hæsblæsende action, både i førsteperson og i tredjeperson, når man rider på Pandoras forunderlige dyr. Du kan få fingre i spillet den 7. december. Glæder du dig?