Skip to main content
Nyheder

Rygte: Fallout 3 og Oblivion remasters, Dishonored 3 under udvikling

Flere guldkorn fra FTC-dokumenterne, men lad være med at få for store forhåbninger til disse projekter.
Troels Ryde Grann 19 september 2023

Remasters af Bethesda-klassikerne Fallout 3 og The Elder Scrolls IV: Oblivion er muligvis under udvikling hos Xbox, så vel som et tredje Dishonered-spil. I hvert fald hvis man skal tro de nyligt lækkede Microsoft-dokumenter, som er blevet vist til FTC.

De tre spil indgår i et flere år gammelt Bethesda-udgivelsesdokument. Vi kan se, hvor forældet informationen er, eftersom dokumentet placerer udgivelserne af Redfall og Starfield under regnskabsåret 2021. Men dokumentet afslører som sagt også remasters af Fallout 3 og Oblivion samt et helt nyt spil i Dishonored-serien. I og med dokumentet er forældet, er det dog ikke til at sige, om spillene er under udvikling, har været det, eller om det bare var en plan, der sidenhen er blevet skrottet.

Det er nok fornuftigt at have lave forventninger til disse projekters eksistens, men det ville da være en glædelig overraskelse at se et eller flere af dem i den nærmeste fremtid.

Hvis du kun kunne vælge et af spillene, skulle det så være et Fallout 3 remaster, et Oblivion remaster eller et helt nyt Dishonored-spil?

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.