Skip to main content
Nyheder

Rockstar har nu en egen version af Game Pass

GTA Plus giver dig nu mulighed for at spille Grand Theft Auto: The Trilogy - Definitive Edition.
Troels Ryde Grann 22 september 2023

Rockstar har besluttet at give GTA Plus-abonnenter deres eget "mini Game Pass", da abonnenter på tjenesten nu har adgang til Grand Theft Auto: The Trilogy - Definitive Edition uden ekstra omkostninger.

Det er nok ikke det mest spændende tilbud i forhold til at få fans til at abonnere på tjenesten. Grand Theft Auto: The Trilogy - Definitive Edition blev udskældt af kritikere såvel som fans, da det udkom i 2021. Spillet er dog kun det første i et roterende udvalg af klassiske titler fra Rockstar, så forhåbentlig vil flere spil blive tilgængelige på tjenesten med tiden. Det omfatter heller ikke kun GTA: Alt fra Max Payne til Bully kan blive tilføjet i fremtiden.

https://twitter.com/RockstarGames/status/1704898521726398969

GTA Plus udkom sidste år og giver først og fremmest abonnenter bonusser i Grand Theft Auto Online. For 6 dollars om måneden får abonnenter indsat 500.000 dollars på deres in-game bankkonto, et udvalg af ekstra biler at vælge mellem og boosts af XP og penge.

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.