Peter Molyneux er lige nu ved at lægge sidste hånd på hans blockchain-baserede NFT-spil, hvor spillere, eller "investorer", kan købe digitalt land som en slags NFT, for så derefter at leje det ud til andre spillere.
Men efter det skal hans studie i gang med "Project MOAT", et projekt han tidligere har beskrevet kortvarigt i et interview med os, som du kan se herunder, men som vi nu ved foregår et meget specifikt sted. Via Twitter bekræfter han, at MOAT foregår i Albion, du ved, Fable-universet.
Men Fable-licensen, og dermed Albion, er ejet af Microsoft, og det synes tvivlsomt at de ville tillade Molyneux at skabe et nyt spil i det univers, eller hvad?
