Skip to main content
Nyheder

Rapport: SEGA vil fyre flere ansatte i Europa

Det kommer særligt til at gælde Creative Assembly, lader det til.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 9 november 2023

Selvom at SEGA generelt klarer sig fint, og har en række succeser bag sig det sidste års tid, så har det kostet dem meget dyrt at aflyse Creative Assemblys Hyenas bare måneder før det eventuelt var klart, et spil der eller var det dyreste de nogensinde havde produceret.

Dette har haft store konsekvenser for selve Creative Assembly, der har været igennem en streng fyringsrunde, men SEGA afslører nu via deres seneste finansrapport, at der skal skrappere midler til.

Det fremgår her at de europæiske og amerikanske publisher-kontorer skal smelte sammen, at de fremadrettet vil fokusere mere på deres bedst sælgende IP'er, og at de til sidst kommer til at "reduce the number of active developments".

Sidstnævnte betyder aflysninger af projekter internt, og de advarer også om flere fyringer. Desuden vil de bruge Rovio, som de netop har købt, til at udforske mobilmarkedet yderligere.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.