Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Xbox Live godter til E3

Masser af downloads
Jesper Nielsen 2 maj 2006

Hvert år sidder tusindvis af spilinteresserede og ærgrer sig over, at de ikke har mulighed for at prøve alle de kommende spiltitler, som journalister og andre branche-ansatte har mulighed for på årets største spilmesse, E3. Dette vil Microsoft nu gøre kål på med Xbox Live, der i øjeblikket er nede for at ruste sig til E3 ugen.

I dag kunne Redmond-giganten så annoncere en lækker vifte af downloads, hvad enten det er demoer, trailers eller nyt indhold til spil. Heriblandt findes blandt andre Gears of War, Splinter Cell: Double Agent, Dead or Alive: Xtreme 2, Lost Planet, Test Drive: Unlimited, Viva Piñata, Crackdown og Sonic, selvom Microsoft endnu ikke har bekendtgjort, hvilke spil der sendes på Marketplace som demoer og hvilke som trailere.

Derudover vil der komme nye multiplayer-baner til Call of Duty 2, kortspillet Uno bliver tilgængeligt som et nyt Xbox Live Arcade spil, en række eksklusive filmtrailere bliver smidt op og så har man ligeledes mulighed for at følge forberedserne til messen. Så skulle frådende gamere vist nok få slukket tørsten!

Fuld profil 744 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.