Uanset om man kan lide hans humoristiske stil eller ej, kan man ikke benægte det bidrag, Seth McFarlane har ydet til komediesektoren. Family Guy og American Dad er stadig nogle af de mest populære animerede komedieserier på tv, og hvis man lægger dem sammen med A Million Ways to Die in the West og de to Ted-film, er mange vokset op med McFarlanes projekter, uanset deres kvalitet. Jeg er en af disse mennesker, og måske er det derfor, at den nye Ted TV-serie har ræsonneret hos mig på ret så overraskende vis, for selvom det er klart, at denne serie har sine fejl og føles velkendt på mange måder, er den også - og det er afgørende - skide morsom.
For dem, der ikke er klar over, hvad Ted-serien helt præcist er, så er serien en prequel til filmene med Mark Wahlberg i hovedrollen. Den foregår i begyndelsen af 1990'erne, kort efter at Ted er vendt hjem til Bennett-familien i Boston, efter at berømmelsen fra hans chokfødsel er falmet. Omkring dette tidspunkt er John i teenagealderen, og det fører til alle mulige eventyr i skolen, derhjemme og generelt alle de andre almindelige og stereotype steder, hvor man finder en sitcom-familie involveret i løjer.
Det er et vigtigt element at forstå, nemlig sitcom-aspektet, for Ted er en serie, der bruger den samme kerneformel som for eksempel Family Guy. Det er det typiske kernefamilietema med et par justeringer, som i stedet for en søster er der en fætter, og i stedet for en baby eller et elsket kæledyr får du Ted, en bramfri, intelligent og charmerende levende bamse. Når man koger præmissen ned til dens mest basale elementer, er Ted ikke noget, vi ikke har set før, og det er fortællingerne i hver episode heller ikke. Der sker aldrig noget overraskende, det hele er meget forudsigeligt, men det er helt fint, for der er aldrig behov for det.
Manuskriptet og dialogen i denne serie er genial. Vittighederne lander stort set altid, og da der kun er nogle få hovedrolleindehavere, er der lagt masser af kræfter og omhu i en meningsfuld karakterudvikling. Humoren er grov og ofte mørk, men hvis du kan lide den komediestil, som McFarlane har brugt i hele sin karriere, vil du grine højt og have et kæmpe smil på læben i hvert eneste afsnit. De medvirkende spiller også op til hinanden og leverer interessante præstationer, der underholder.
Men uanset de medvirkende er det Ted, der endnu en gang stjæler showet. Den animerede bjørn er direkte hylende morsom og leverer sine punchlines og jokes med præcision og finesse. McFarlanes komiske timing og formulering er stadig noget af det bedste, der findes, og efter at have afsluttet de syv episoder, der udgør den første sæson af denne serie, kan man ikke lade være med at længes efter mere fra den vittige, vilde og liderlige antropomorfe tøjbamse.
Så selvom denne serie føles meget velkendt og mangler originalitet i mange af sine grundlæggende præmisser og elementer, er humoren og situationerne, som Ted og Bennett-familien befinder sig i, mere end nok til at gøre denne serie til en fornøjelig oplevelse. Selvom McFarlanes humoristiske stil måske ikke er for alle, vil de, der kan genkende komediestjernens tendenser, få masser af grin og latter ud af denne serie, og for en komedieserie er det alt, hvad man kan bede om.
