På Xbox Partner Preview kunne Riffraff Games annoncere deres såkaldte "hardboiled third-person stealth sim" med en flot trailer.
Hvis man skal tro på traileren, så spiller man heksen Lady Luck, der går op mod sin tidligere partner og arbejdsgiver - og det ser ud til, at hendes magiske kræfter kommer ved at bruge nogle magiske kort.
Spillet bliver også beskrevet som en "deckbuilder" og "third-person card-slinging occult noir stealth sim" og det bliver spændende at se hvordan alt dette spiller sammen med en "third-person stealth sim". Det lyder som en virkelig spændende blanding.
Sleight of Hand kommer til Xbox Series X/S og lander på Game Pass på releasedagen. Der er endnu ingen information om at spillet også skulle komme på andre platforme.