David Benioff og D.B. Weiss har været udsat for en kritik, som vi næsten aldrig har set før i tv-branchen. Hvorfor det? Fordi de to stod ved roret, da Game of Thrones lukkede og slukket og ikke formåede at afrunde sin storslåede og elskede episke historie med de sidste to sæsoner, uanset at de ikke havde noget kildemateriale at gå ud fra, da George R.R. Martin har været en evighed om at færdiggøre den næste bog i sagaen, og i betragtning af at nye rapporter hævder, at HBO-ledelsen havde forvirrende planer, der ville have gjort ethvert håb om succes til en udfordring. Men da Game of Thrones ikke sluttede på en overbevisende og tilfredsstillende måde, kom Benioff og Weiss i en svær situation, selvom de havde haft verden for deres fødder i mange år takket være seriens enorme succes. Ind kom "The Three-Body Problem".
Denne sci-fi-saga er baseret på værker af forfatteren Cixin Liu og udforsker en verden, hvor menneskeheden må forberede sig på en invasion af rumvæsner 400 år ude i fremtiden. Vi ved, at den kommer, og vi ved, at vi nemt kan slå dem med fire århundreders innovation at lege med, men rumvæsnerne har fundet på en genial metode til at standse vores fremskridt: at vende vores forståelse og forkærlighed for videnskab imod os. Det er kernen i og den meget kortfattede præmis for "The Three-Body Problem", og som du sikkert kan regne ud, er det ikke ligefrem et nemt emne at tage op og tilpasse, og derfor er der meget at bevise for Benioff og Weiss med denne serie. Kan de komme tilbage på toppen af tv-verdenen, eller er "The Three-Body Problem" gennemsyret af de samme problemer, som de sidste sæsoner af Game of Thrones led under?
Selvom "The Three-Body Problem" i øjeblikket kun er i sin første af sandsynligvis mange sæsoner, er det allerede umiddelbart klart, at denne serie er af meget bedre kvalitet end de sidste faser af GoT. Historien er science fiction, når den er renest og mest intellektuel, med skræmmende elementer og teorier, der er forståelige og rodfæstede i virkeligheden. Det er ikke bizar, fantastisk sci-fi som Star Wars eller Mars Attacks, det er mere i stil med Cloverfield eller Arrival, hvor plottet er sammenhængende og plausibelt med thrillerelementer, og det er det, der gør "The Three-Body Problem" så overbevisende.
Historien er stram og glimrende udbygget, dialogen hjælper med at give liv til den varierede samling af karakterer, og præstationerne bringer meget til denne serie for at starte. Benedict Wong er fantastisk som detektiven Da Shi, Liam Cunningham er fantastisk som den strenge og scenestjælende Thomas Wade, og Eiza González spiller sin karrieres bedste rolle og beviser, at hun har mere at byde på end den typiske badass-kvinde med en pistol, som vi har set hende i utallige projekter før. Læg dertil GoT-veteraner som John Bradley og et par andre overbevisende karakterer som Jess Hongs Jin Cheng og Rosalind Chaos apatiske Ye Wenjie, og du får en rollebesætning, der tilføjer meget til denne serie og hjælper med at opbygge spænding og tyngde.
Overraskende nok har "The Three-Body Problem" også nogle fantastiske actionøjeblikke, som man nok ikke ville forvente, når man går ind i den. Der er kaotiske actionscener og endda rystende øjeblikke, der får det til at vende sig i maven på dig, både i seriens faser i 1960'ernes Kina, hvor Mao Zedong var på toppen af sin magt, og også i nutiden, hvor moderne videnskab og teknologi bruges til skumle formål. Men det er ikke disse øjeblikke, der gør "The Three-Body Problem" så overbevisende, det er mysteriet og den måde, den er struktureret på, så seeren konstant fodres med spændende og skræmmende udviklinger, samtidig med at de forbliver lige så forvirrede og i mørket som menneskene i serien. Netop som man føler, at man er ved at få styr på historien og finde ud af, hvordan truslen fra rumvæsnerne fungerer, bliver man ramt af et stort plot twist, der bekræfter, at man stadig spiller skak mod en modstander, der er to, tre, fem, ti, hundrede skridt foran en - det præcise antal forbliver altid uklart.

Der er begrænset brug af special effects, da størstedelen af showet er filmet i fysiske kulisser, der giver skuespillerne mulighed for at skinne. Scenografien er altid fremragende, og det samme gælder kostumerne og den måde, serien er filmet på, især når sci-fi-thriller-elementerne er i centrum, så man føler sig lige så ubetydelig og svag som personerne i serien. Når der bruges special effects, er de generelt ret godt lavet eller designet på en sådan måde, at det er meningen, at du skal skelne dem som virtuelle eller ikke ægte virkelighed.
Men pointen er, at "The Three-Body Problem" er en fantastisk serie og et godt eksempel på sci-fi-tv af høj kvalitet. Benioff og Weiss er tydeligvis talentfulde skabere med en forkærlighed for at tilpasse litterære værker til tv, når der er kildemateriale at læne sig op ad, og det er det, der gør mig så spændt på fremtiden for denne serie og de yderligere romaner, den kan bringe til streameren. "The Three-Body Problem" er hurtigt blevet en af de bedste sci-fi-serier, jeg kan se frem til, og den slår klart den famlende og kæmpende Halo og den ret udmattende Foundation, som er to andre storslåede sci-fi-projekter på konkurrerende streamingplatforme.