Player First Games havde faktisk allerede lanceret MultiVersus, på en måde. Men selv efter at have sparket gang i spillets første sæson, og tændt for alle mikrotransaktionerne, så afslørede de sidste år at der faktisk var tale om en slags beta, og at de derfor nu ville gå offline og relancere spillet i 2024.
Og nu er der kommet en konkret dato på. Instruktør Tony Hyunh har afsløret via en video du kan se herunder, at spillet nu relanceres på alle centrale platforme d. 28 maj. Han skitserer også nogle af forbedringerne, såsom et ryk fra Unreal Engine 4 til Unreal Engine 5, forbedret grafik, bedre netcode og en PvE-del også.
Vi forventer at høre mere indenfor det næste korte stykke tid, men du kan se med herunder.
