Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

70% af udviklere er bekymrede over live service-tendensen

Ny undersøgelse viser at mange ikke føler at den er langtidsholdbar.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 19 april 2024

Det er nu ret pudsigt at se branchens pengemænd argumentere for at benytte en live service-ramme for kommende spil, fordi almindelige spil, i deres øjne, er for risikable at udvikle. Grunden til at det er lidt bizart, er at live service-spil netop lader til at have en ret høj fiasko-grad, hvor Marvel's Avengers, Suicide Squad: Kill the Justice League, Hyper Scape, Foamstars, Evolve, Babylon's Fall og Anthem bare er nogle få udvalgte eksempler.

Og det lader da også til at udviklere selv efterhånden er lidt bekymrede omkring det her insisterende fokus på den her specifikke designskabelon. I en ny undersøgelse foretaget af Game Developer, der består af interviews med over 600 udviklere, så siger godt og vel 70% at de er bekymrede omkring langtidsholdbarheden ved "live service".

Dette inddeles i kategorier, hvor 39% sagde "somewhat concerned" og 31% sagde "very concerned". Omkring 25% er "not concerned" og de resterende 4% har sagt "don't know".

Det primære de er bekymrede for, som 63% har svaret, er at spillere for hurtigt mister interessen i et spil, der virkelig er designet til at vedligeholde kontinuerlig interesse.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.