Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Potentiale i Wii-betjeningen

Harmonix ser mulighederne
Rasmus Berg 19 maj 2006

Amerikanske Harmonix, der har gjort sig bemærket med Amplitude, Frequenzy og seneste Guitar Hero, har fået øjnene op for Nintendo og deres Wii-konsol. I hvert fald indrømmer firmaets chef Rob Kay da gerne, at der muligvis er en del potentiale i et tromme-spil med fjernbetjeningen. Han sagde:

"Så snart det gik op for mig at det ikke bare er Wii-betjeningen, men også nunchuck-varianten der kan opfange ens bevægelser, så tænkte jeg med det samme ’Det ville være fantastisk at lave et tromme-spil med dem.’ Det viste Nintendo også frem dengang de for første gang præsenterede Wii. Der er helt klart et kæmpe potentiale i dem og jeg regner faktisk med at Nintendo selv udgiver noget i den stil, ikke ulig Donkey Konga-spillene."

På spørgsmålet om hvorvidt Harmonix har planer om at sende Guitar Hero-serien forbi Nintendo Wii, sagde han følgende:

"Hvis situationen opstod, så var vi nødt til at overveje en ting: Ville vi bruge en stand alone-kontroller (af den slags der findes til PS2-udgaven red.) eller ville vi forsøge at bruge Wii-betjeningen? Jeg tror at man kunne bruge den i en eller anden form med tilt-funktionen og derved få noget nyt ud af det. Det kunne eksempelvis være, når du løfter din guitar op over hovedet. Det kunne være alle tiders. Og så er der jo lige det faktum at den er udstyret med en højtaler. Det er stort!. Fuldstændig stort. Jeg kan sagtens se netop den feature være en del af fremtidens musikspil."

Fuld profil 5.562 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.