Skip to main content
Nyheder

Venom: The Last Dance bliver den sidste film i serien

Navnet har vist allerede insinueret at dette er tilfældet.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 20 maj 2024

Venom-filmene blev i starten pitchet som R-ratede body horror-gyserfilm med Tom Hardy i hovedrollen, og selvom Hardy forblev Eddie Brock, og har leveret en fin præstation i begge film, så blev de hverken synderligt uhyggelige, eller taget godt imod af pressen.

Men de har dog tjent penge, så derfor er der en tredje film på vej ved navn "The Last Dance", og som navnet kraftigt insinuerer bliver dette den sidste film i serien. Deadline kan bekræfte at filmen, der i øvrigt lander 25. oktober herhjemme, bliver den sidste Venom-film, og dermed kommer Hardy tilsyneladende ikke til at blive nogen bredere del af hverken MCU eller Sonys Spider-Man skurkeunivers.

Filmen instrueres af Kelly Marcel, der tidligere har leveret manuskripterne til de to andre film, så vi forventer ikke nogen større kreativ forskel her.

Glæder du dig dog til lidt mere Venom?

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.