Devolver har altid haft for vane ikke bare at afholde en digital præsentation enten under E3 eller nu under den uge hvor E3 engang lå, men at gøre disse præsentationer til ret vilde kortfilm på egen hånd.
På det seneste har de skabt en slags gyser-vibe omkring deres imaginære maskot Volvy, og det lader til at også han er i fokus når Devolver blænder op for deres nye Direct, der løber af stablen natten mellem den 7. og 8. juni.
Mere specifikt sker det klokken 02 om natten, og der er allerede en kort lille teaser som du kan se herunder.