Skip to main content
Gamereactor Nyheder Starfield
Nyheder

Starfield bliver kritiseret igen for prisen på en betalt sidemission

Du får første halvdel gratis, men anden del skal du betale for.
Magnus Groth-Andersen 14 juni 2024

Vi venter naturligvis spændt på at Shattered Space-udvidelsen lander senere på året, men allerede nu er der ankommet en ny funktion til spillet, der gør dig til officiel dusørjæger.

Under Xbox Games Showcase droppede den nyeste opdatering, der først og fremmest introducerer Creation Club, men også en ny quest ved navn Trackers Alliance. Den første del af denne, The Starjacker, er gratis som en del af opdateringen, men den anden skal du betale for.

Mere specifikt koster den anden del, The Vulture, 700 credits, men du kan kun købe 1000 af gangen for €9,99. Dette har skabt røre blandt fans, eftersom denne mission estimeres at kunne blive gennemført på mellem 15 og 20 minutter, det skriver Metro.

Det er gået ud over spillets ellers støt stigende rating på Steam, der nu sidder på "Mixed" med snart 100.000 brugeranmeldelser, hvoraf de seneste godt og vel 2000 er "Mostly Negative".

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.