Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Det samlede konsolsalg faldt 40% i maj måned i Europa

Det skyldes blandt andet at samme måned sidste år stod stærkt på skuldrene af Tears of the Kingdom.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 25 juni 2024

Selvom det er Xbox-salget der har trukket flest overskrifter det sidste stykke tid, så er situationen fortsat sådan at alle tre konsolgiganter viser faldende tal. Nintendo er på vej med Switch 2, og kan snart ikke klemme mere liv ud af den enormt succesfulde Switch-platform, men Sony har ligeledes leveret resultater der ikke helt når deres egne interne forventninger, og spår et endnu større fald i fremtiden.

Det leder os til i dag hvor GamesIndustry kan rapportere et årligt fald på godt og vel 40% i Europa blandt konsollerne. Det skyldes naturligvis at det generelle salg er faldende, men også at samme måned sidste år står særligt stærkt på skuldrene af The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom.

"Across the tracked markets, 311,000 games consoles were sold in May 2023, which is a drop of 40% over the same period the year before. All console platforms saw a big drop, with Nintendo Switch suffering the biggest fall. Again, this is because last May saw the release of Zelda and a special Zelda edition of the OLED Switch model."

Spilsalget faldt 17% sammenlignet med maj sidste år, og accessory-markedet præsterer også et fald på 25%, så det har ikke været nogen særlig god måned for spilmarkedet generelt.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.