Skip to main content
Gamereactor Nyheder Satisfactory
Nyheder

Satisfactory får officiel udgivelsesdato

Efter mere end fem år i Early Access.
Rene Leclair Opdateret 7 juli 2024

Satisfactory er noget så eksotisk som et first-person, open world, sim-management spil, der i alt sin "enkelthed" går ud på at bygge alle mulige og - ikke mindst - umulige maskiner og samlebånd, og den vej igennem udvinde og udnytte en fremmed planets ressourcer.

Spillet, der er udviklet af Coffee Stain Studios (kendt fra Goat Simulator), udkom eksklusivt til Epic Store i Early Access helt tilbage i marts 2019. Siden da har der fulgt et utal af updates og patches. Spillet er også udkommet på Steam sidenhen. Nu her fem år senere, står spillet dog endelig til at gå i 1.0 og har fået en officiel udgivelsesdato. Datoen er den 10. september, og i den forbindelse har spillet også fået en ny trailer, som du kan se nederst i artiklen.

Den lange periode i Early Access har tilsyneladende ikke ligget spillet til last. I januar i år havde spillet rundet 5,5 millioner solgte eksemplarer.

Fuld profil 225 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.