Skip to main content
Nyheder

Russo-brødrene er angiveligt i kontraktforhandlinger om at instruere Avengers 5 og 6

Forhandlingerne er dog stadig på et tidligt stadie.
Rene Leclair Opdateret 17 juli 2024

På listen over de bedst indtjenende film nogensinde, der har nummer to og nummer seks to ting til fælles. De er begge Avengers-film og de er begge instrueret af de to brødre, Joe og Anthony Russo. Derfor giver det også meget god mening, at MCU/Disney, efter nogle år med blandede succes, nu prøver at få brødrene tilbage i folden.

Og ovre på The Hollywood Reporter kan de nu fortælle, at det lige præcis er, hvad der er under opsejling. Ifølge Hollywood Reporters kilder, er Russo-brødrene nemlig i tidlige forhandlinger om at vende tilbage til Marvel Studios for at instruere ikke bare én, men de næste to Avengers-film.

En ansættelse ville afslutte en månedlang søgning af studiet efter filmskabere til at instruere den femte og sjette Avengers-film. Flere navne har i den periode været i spil, herunder Deadpool & Wolverine-instruktøren Shawn Levy, som på et tidspunkt skulle være blevet tilbudt jobbet.

Avengers 5 er sat til at udkomme i 2026 og efterfølgeren året efter. Det skal blive interessant at se, om det bliver med Russo-brødrene bag roret.

Fuld profil 225 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.