Skip to main content
Gamereactor Nyheder Twisters
Nyheder

Twisters blæser ind som nummer 1 på filmhitlisterne

Filmen åbnede i de amerikanske biografer i fredags og har omsat for dobbelt så meget som Twister gjorde i sin åbningsweekend i 1996
Rene Leclair 22 juli 2024

Da Universal annoncerede en efterfølger/reboot til katastrofefilmen Twister fra 1996 tilbage i 2020, var der mange, der rynkede brynene lidt. For ikke alene har katastrofefilm ikke rigtigt solgt billetter i de sidste 10 år, men samtidig virkede det ikke, som om der var nogen speciel form for efterspørgsel på en opfølger. Men de bekymringer ser nu ud til at være gjort til skamme.

For på Deadline kan de nu rapportere, at Twisters med sin åbningsweekend i USA har omsat for $123 millioner på verdensplan. Det er mere end dobbelt så meget, som den første film omsatte for i sin åbningsweekend tilbage i 1996. Udover det, så er det nu den bedste amerikanske åbning for en katastrofefilm nogensinde.

Det er dog nok også nu, Twisters skal tjene sine penge, for på fredag har Deadpool & Wolverine premiere, og går det som præsten prædiker, så står den film til at få en enorm åbningsweekend, hvilket ganske givet vil tage omsætning fra Twisters.

Fuld profil 225 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.