Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo lukker ned for endnu en Switch-emulator

Ryujinx kan ikke længere downloades på dets website.
Jakob Hansen 4 oktober 2024

Tilbage i foråret lykkedes det Nintendos advokater at få den populære Switch-emulator Yuzu taget offline.

Dengang indgik folkene bag emulatoren et forlig med Nintendo, der kostede dem 2,4 mio. dollars.

Nu har Nintendo så haft held til at gå efter endnu en emulator, da Ryujinx er blevet gjort utilgængelig for download. Det skriver blandt andet Gameindustry.biz og The Verge.

På Ryujinx' X-konto kan man læse et længere indlæg, hvor det fremgår, at emulatorens skaber, gdkchan, blev kontaktet af Nintendo med en anmodning om at stoppe udviklingen og distributionen af Ryujinx med øjeblikkelig virkning.

https://x.com/RyujinxEmu/status/1841188744126480428

"While awaiting confirmation on whether he would take this agreement, the organisation has been removed, so I think it's safe to say what the outcome is," lyder det i beskeden.

Tidligere på året fik Nintendo også lukket ned for den populære 3DS-emulator Citra ved at true med en retssag, og generelt er den japanske konsolfabrikant kendt for at være yderst strenge, når det kommer til beskyttelse af deres immaterielle rettigheder.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.