Der har de seneste år været meget uro omkring 343 Industries og en del ansatte og ledende medarbejdere har forladt studiet. Der har været spekulationer om, om Microsoft ville placere udviklingen af eventuelt kommende Halo spil andre steder og at 343 Industries så skulle arbejde på andre ting.
Det lader dog ikke til at være tilfældet, faktisk nærmest tværtimod.
På 2024 Halo World Championships blev det nemlig annonceret, at 343 Industries skifter navn til Halo Studios. Efter at både Bonnie Ross og Joseph Staten forlod 343 sidste år, så er det nu den forholdsvis nye trio med Brian Koski, Elizabeth Van Wyck og Pierre Hintze som er sat i spidsen for Halo, og Hintze bekræfter, at de har "multiple new experiences" i støbeskeen.
Der er ikke annonceret noget nyt Halo-relateret i øjeblikket, men det er da positivt at se, at Microsoft ikke har i sinde at skære ned på Halo, men i stedet ønsker at investere i det.
Du kan se Halo Studios "A New Dawn" videoen nedenfor.