Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo afslører et nyt vækkeur ved navn Alarmo

Det er ikke ligefrem den hardware-afsløring de fleste har ventet på.
Magnus Groth-Andersen 10 oktober 2024

Nintendo har det med at komme på lettere bizarre ideer, og dette hører til blandt de mere mærkværdige. Alt imens mange verden over venter spændt på afsløringen af Switch 2, så har Nintendo valgt at løfte sløret for... et vækkeur.

Mød Alarmo, et vækkeur med et 2.8" LCD display og en række sensorer der holder øje med dig idet alarmen går af, og belønner dig for at stå op med spilspecifikke lyde fra enten Super Mario Odyssey, The Legend of Zelda: Breath of the Wild og mange flere.

Det betyder at som du strækker dig og gør klar til at skulle stå op, så vil Alarmo afspille lyden af eksempelvis mønter fra Marios verden. Alarmo starter med at byde på urskiver og lyde fra Super Mario Odyssey, Pikmin 4, Splatoon 3, The Legend of Zelda: Breath of the Wild og Ring Fit Adventure, men vil få flere via gratis opdateringer.

Uret koster $99.99, og kan kun købes for Nintendo Switch Online-brugere. Der lader ikke til at være en lanceringsdato eller pris for os i Europa endnu.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.