Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo er nødsaget til at suspendere Alarmo-salg i Japan grundet ekstraordinær efterspørgsel

Folk er åbenbart virkelig vilde med ideen om et Nintendo-vækkeur.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 11 oktober 2024

Mange kløede sig let i hovedbunden da Nintendo løftede sløret for Alarmo for nylig, et vækkeur hvor du via et lille LCD display kan vælge en bestemt urskive med et specifikt tema, og som bruger sensorer til at spore dine bevægelser i sengen, og belønner dig med specifikke lyde alt efter hvor hurtigt og effektivt du står op.

Ville du umiddelbart tro at sådan et vækkeur til €99,99, og som udelukkende er tilgængeligt for Nintendo Switch Online-abonnenter ville flyve ned af hylderne? Nå, men det er altså præcis det der er sket, om ikke andet i hjemlandet Japan.

Nintendo har afsløret via X, at efterspørgslen har været så stor, at de nu er nødsaget til at suspendere salget indtil videre. Det kommer fremadrettet til at være sådan i Japan, at brugere får en lotteriseddel, og "vinder" chancen for at købe et Alarmo.

Sådan et system er dog ikke så mærkeligt i Japan, hvor der ofte afholdes "raffles" som belønner med en købemulighed.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.