Skip to main content
Gamereactor Nyheder Daredevil: Born Again
Nyheder

Daredevil: Born Again har fået en konkret premieredato

Den lange, dybdegående og ambitiøse serie lander på Disney+ til marts.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 22 oktober 2024

Grundet faldende interesse har Marvel måtte kigge nærmere på deres line-up af tv-serier, og det har angiveligt ledt til en frasortering af visse projekter. Men alt tyder på at de tror meget ihærdigt på at Daredevil: Born Again, der introducerer Charlie Cox som en helt fast del af Marvels ekspansive univers, vil finde et stort publikum.

Der har været arbejdet på serien i meget, meget lang tid, men nu har vi endelig en konkret premieredato. Det blev afsløret af Kingpin-skuespiller Vincent D'Onofrio under New York Comic Con, som du kan se herunder på X, at serien lander den d. 4 marts 2025.

https://x.com/RottenTomatoes/status/1847714615901212959

Rygter har blandt andet peget på at også The Punisher vil medvirke, og at vi kommer til at se en række genkendelige ansigter.

Vi afventer dog stadig en ordentlig trailer.

Glæder du dig?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.