Skip to main content
Gamereactor Nyheder Call of Duty: Black Ops 6
Nyheder

Call of Duty: Black Ops 6 topper den engelske salgsliste over fysiske spil

Det fysiske salg er faldet 10% i forhold til Modern Warfare 3 - formentlig på grund af Game Pass.
Palle Havshøi-Jensen 30 oktober 2024

Salgstallene fra sidste uges fysiske salg i England er kommet og Call of Duty: Black Ops 6 topper listen foran EA Sports FC 25 og en anden nyhed, Sonic X Shadow Generations.

Som Christopher Dring fra GamesIndustry.biz bemærker, så er det fysiske salg i lancerings-weekenden 10% lavere end med Modern Warfare 3 sidste år og det tilskriver han "almost entirely due to a drop in sales on Xbox" og siger at det var uundgåeligt med udgivelsen på Game Pass.

Han nævner også, at salget på PlayStation 5 er stabilt i forhold til sidste år, i hvert fald når det kommer til det fysiske salg i England. Tallene fra det digitale salg mangler stadig, og det er formentlig her, det langt største salg har været og det bliver interessant at se, hvor meget udgivelsen på Game Pass påvirker salget af Xbox Series X/S versionen.

Analytikere spår i øvrigt, at udgivelsen af Call of Duty: Black Ops 6 på Game Pass Ultimate og PC Game Pass, kan tiltrække op mod 4 millioner nye abonnenter til tjenesten.

Top 10 over de mest solgte spil i butikkerne i England ser sådan her ud:

01. Call of Duty: Black Ops 6 (NY)
02. EA Sports FC 25 (2)
03. Sonic X Shadow Generations (NY)
04. Super Mario Party Jamboree (1)
05. Hogwarts Legacy (3)
06. The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom (5)
07. Mario Kart 8 Deluxe (7)
08. Nintendo Switch Sports (8)
09. Mortal Kombat 11 Ultimate (10)
10. Minecraft (11)

https://twitter.com/Chris_Dring/status/1851182717146112346

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.