Skip to main content
Gamereactor Nyheder Accolade Sports Collection
Nyheder

Accolade Sports Collection annonceret

Accolade Sports Collection samler fem klassiske sportsspil i retro-opsamling.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 3 november 2024

Fra midten af 1980'erne og frem til slutningen af 1990'erne, var Accolade en af de helt store spiludgivere og de stod bag udgivelsen af klassikere som Ace of Aces, det første Test Drive (som var noget andet, end det Test Drive vi kender i dag) og de var co-publisher på hittet Turrican.

Men Accolade udgav også rigtigt mange sportsspil og nu kommer Accolade Sports Collection, som indeholder fem klassiske sportsspil fra Accolade, og de bliver genudgivet i deres oprindelige form, men med opskaleret grafik, forskellige grafiske filtre og spillenes manualer er inkluderet.

Det drejer sig om spillene:
- Hardball! (1986)
- Hardball II (1989)
- Hoops Shut Up and Jam! (1994) (hedder også Barkley Shut Up and Jam!)
- The Games: Summer Challenge (1992)
- The Games: Winter Challenge (1991)

Accolade Sports Collection kommer til Xbox One, Xbox Series X/S, PlayStation 4, PlayStation 5, Nintendo Switch og PC via Steam - der er endnu ingen udgivelsesdato.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.