Skip to main content
Nyheder

Det spanske studie bag Rime er gået bankerot

Kinesiske Tencent trak sig som udgiver på deres næste spil, og det har åbenbart været dødsstødet.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 12 november 2024

Spanske Tequila Works har igennem en længere årrække leveret en række interessante indie-titler, deriblandt Rime og Gylt som en af de eneste Stadia-eksklusive titler. De arbejdede da også på et helt nyt projekt, men for nylig trak kinesiske Tencent sig som udgiver, og det lader til at være dødsstødet for studiet.

Vi hørte tidligere at studiet ville forsøge at finde et grundlag at fortsætte på, men det er ikke lykkedes. Gamesindustry.biz kan rapportere at studiet nu er bankerot, og har erklæret sig insolvent. Hele ledelsen har åbenbart sagt op, og General Manager Térence Mosca kommer til at lede studiet igennem en systematisk nedlukning.

Tencent startede ekspanderingen for en del år siden, men takket være mindre end forventet omsætning fra en række projekter har de trukket sig fra en række spil, deriblandt Tequila Works' spil.

Tencent har allerede slået fast at de har i sinde at reducere antallet af projekter uden for Kina de vil involvere sig selv direkte i. Vi sender tanker afsted til de påvirkede ansatte hos det spanske studie.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.