Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Vi leger med Lego, fordyber os i VR og snakker os frem til de bedste JRPGs i ugens afsnit af Gamereactor Spilstrøm

Og så sætter redaktøren et par ord (eller tusind) på indførelsen af sportsnyheder.
Magnus Groth-Andersen 15 november 2024

Efter en hektisk efterårssæson er der lidt mere ro på udgivelseskalenderen - i hvert fald indtil Indy melder sin ankomst. Der benytter vi til at sætte ord på indførelsen af de sportsnyheder, som langt de fleste af jer nok efterhånden er stødt på.

Vi har dog stadig et par nye titler at tale om. Lego Horizon Adventures sammensmelter Guerillas første Horizon-spil med de danske klodser, men spørgsmålet er, hvem det er lavet til? Og er det overhovedet sit ret høje prisskilt værd?

Metro: Awakening forsøger at give lidt kunstigt åndedræt til PSVR2. Som Spilstrøms mest erfarne VR-spiller giver Ketil sit bud på, om spillet lykkes med det.
Slutteligt skal vi i episodens længste segment finde frem til to spil mere til vores spilkanon. Denne gang er genren JRPG. Så må vi se, om Final Fantasy dominerer, eller om Atlus måske kan snige sig med?

Vi skal naturligvis også huske at takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

I studiet finder du denne uge Ketil Skotte, Magnus Groth-Andersen og Lasse Reimer.

Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Google Podcasts, Apple Podcasts og Audible.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.