Skip to main content
Nyheder

S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl er ude nu - se lanceringstraileren her

Efter utallige forsinkelser, til dels på grund af en pandemi og ikke mindst en russisk invasion, så har GSC Game World endelig lanceret S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl.
Palle Havshøi-Jensen 22 november 2024

Det har været længe undervejs, og man troede nærmest aldrig at man skulle sige det: S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl er ude nu.

Lige siden det første spil udkom for knap 18 år siden, har S.T.A.L.K.E.R. universet været et af de mest dragende - og mest skræmmende, overhovedet. Det hele udspiller sig i den lukkede zone omkring Chernobyl-atomkraftværket og det bliver ikke mindre frygtindgydende af, at Rusland har invaderet Ukraine og at der er krig i netop det område, spillet udspiller sig i.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at Rusland ikke umiddelbart vil tillade at spillet bliver solgt i hjemlandet. Anton Gorelki fra det russiske underhus, Statsdumaen, har udtalt til det statskontrollerede medie RIA Novosti at spillet både "justifies terrorism" og er "anti-Russian". Det nævnes også, at det kunne ende med at være en forbrydelse at købe spillet, eftersom man støtter en "hostile force".

S.T.A.L.K.E.R. 2: Heart of Chornobyl er ude nu til Xbox Series X/S, PC og på Game Pass Ultimate - se lanceringstraileren her.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.