Sony Online Entertainment har netop afsløret en helt ny aftale, som de har indgået med Epic Games. Aftalen lyder på, at Sony nu kan benytte den fabelagtigt smukke Unreal Engine 3 til at udvikle diverse onlinespil med.
Dette betyder, at vi blandt andet kommer til at se en bunke DC Comics licenserede onlinespil, krydret med Unreal Engine 3. Aftalen betyder, at Sony nu ikke skal kæmpe lange kampe med at udvikle deres egen next-gen motor, og i stedet kan hoppe direkte med på teknologi-toget.
Online-odysséerne udkommer både til Sonys egne maskiner og til PC.