Skip to main content
Gamereactor Nyheder Big Helmet Heroes
Nyheder

Big Helmet Heroes får udgivelsesdato

Det humoristiske 3D beat 'em up, med små krigere med meget store hjelme, lander i starten af februar.
Palle Havshøi-Jensen 9 januar 2025

Udvikler Exalted Studio og udgiver Dear Villagers har annonceret, at Big Helmet Heroes udkommer til PlayStation 5, Xbox Series X/S, Nintendo Switch og PC via Steam og Epic Games Store den 6. februar.

Big Helmet Heroes er et humoristisk 3D beat 'em up, med små krigere med store hjelme i centrum. Man har en række forskellige våben som sværd og armbrøst, men vil man spice det hele lidt op, kan man pande ens modstandere ned med alt fra store gulerødder, stegepander til fluesmækkere og pibende plastikhammere.

Big Helmet Heroes kan forudbestilles nu i en Standard Edition og en Exalted Edition, hvor sidstnævnte inkluderer det officielle soundtrack og en digital art book. Hvis man forudbestiller Exalted Edition på Steam eller PlayStation 5, vil man få adgang til spillet tre dage før alle andre.

Big Helmet Heroes var i øvrigt et af vores seks picks fra Xbox Indie Game Fest Demo Event tilbage i december.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.