Vi skrev om koreankse LG Electronics nyeste påfund - deres mobiltelefon med 5 megapixel i kameraet.
Der er nu nye oplysninger om, at den er på vej til England i begyndelsen af august. Det er Carphone Warehouse, der sætter mobilen til salg til et endnu ukendt beløb.
Hos online-butikken Pixmania bliver den solgt for 499 engelske pund, hvad der svarer til omkring 5.500 danske kroner. Til den pris får man også en mobiltelefon med udseende som et almindeligt digitalt kamera med blitz og autofokus, samt MP3-afspiller og 128 MB hukommelse.
De 5 megapixel anses som minimum-standard på almindelige digitale kameraer, så den tid hvor mobilbillederne var grumsede og dårlige, ser ud til at slutte her.