Creative fik ikke den store succes da de sidste år lancerede deres Zen Neeon-afspiller. Nu kommer de så med efterfølgeren med det overraskende navn Zen Neeon 2.
Den nye Neeon 2 har en 1,5" stor skærm med farver og en opløsning på 128x128 pixel. Den kommer ud i de tre klassiske størrelser 1, 2 og 4 GB og vejer 50 gram.
Zen Neeon 2 kan afspille video og FM-radio foruden formaterne MP3, WMA og WAV og har en batteritid på 20 timers musikafspilning og 8 timer til videoen.
Prisen på en 4 GB Zen Neeon 2 kommer til at ligge på 195 dollar, hvad der svarer til godt 1.100 kroner, så det er ganske billigt.