Skip to main content
Nyheder

Dr. Disrespect-studiet Midnight Society aflyser NFT-skydespil og fyrer alle

55 ansatte mister nu deres job, og Deadrop vil aldrig udkomme.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 1 februar 2025

Studiet Midnight Society blev stiftet af streamer Dr. Disrespect, som selv for nylig fik sparket efter det kom frem at han har sendt upassende beskeder til en mindreårig for nogle år siden via Twitch' Whisper-funktion.

Dette placerede dog studiet på en nedadgående spiral, og det har nu ledt til et totalt kollaps. Via X har Midnight Society nu afsløret, at samtlige 55 ansatte bliver fyret, at studiet lukker, og at deres NFT-skydespil Deadrop derfor ikke udkommer.

Ledelsen er i fuld gang med at sikre arbejdspladser andetsteds til de påvirkede, men det vides ikke om det er muligt.

Hvad vi endnu ikke ved er hvordan det påvirker de Founder-medlemmer, der købte sig tidligt ind i Deadrop for at støtte op om udviklingen. Du kan finde studiets officielle meddelelse herunder.

https://x.com/12am/status/1885061680398213160

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.