På mange måder kommer den nye Microsoft Zune-afspiller til at ligne den populære Apple iPod.
Nye informationer er blevet afsløret, og vi er da ikke flove til at videregive dem her.
Hjulet i midten kunne man forledes til at tro var berøringssensativt som på iPod, men det er ikke tilfældet. Det er et drejehjul til navigation, men man trykker på den som en almindelig knap.
Der er en menu-knap til venstre for hjulet og en play/pause til højre.
Brugerfladen skulle være i lækkert design med hvid tekst på sort baggrund, men ellers skulle opdelingen være meget lig iPods. Når du scroller hurtigt, kommer et bogstav frem i højre side, så du kan se, hvor langt du er.
Der er ligeledes cover-visning på det forskellige musik, og det skulle fungerer meget bedre på grund af den større skærm.
Som rygtet siger har Zune WiFi, så du kan gå på internettet med den og hente musik direkte til afspilleren.
Det forventes at den 30 GB store Zune skulle koste lige under 3.000 kroner, når den en gang kommer til landet.