Sidste år slog Amy Hennig og resten af teamet hos Skydance New Media fast, at det kommende Marvel 1943: Rise of Hydra ville lande på hylderne i 2025, men siden da har vi intet hørt til spillet, så de fleste er en kende skeptiske omkring det løfte.
Men det lader altså stadig til at være planen, om ikke andet hvis du spørger den person der spiller Black Panther i det kommende spil, Khary Payton. I et interview med The Direct under MultiCon i Los Angeles siger hun nemlig dette:
"We're still working. We're planning on 2025... We're thinking like a Christmas situation. But I'm so excited."
Payton har tydeligvis talt over sig her, men spørgsmålet er om spillet kan nå ud, særligt når vi ikke har set noget egentligt gameplay endnu.
Du kan dog se den seneste meget imponerende trailer herunder.