Her er en skærm, der i den grad skiller sig ud fra mængden. En computerskærm med en opløsning på 5,76 millioner pixels fra firmaet Seamless Display.
Den store 50" skærm, Radius 320, består i virkeligheden af tre 20,1" LCD-skærme sat ved siden af hinanden, så man helt får fornemmelsen af kontrolcenteret, der også godt kunne minde meget om Links operator-center i Matrix-filmene.
Det siges at Radius 320 kommer med et prisskilt på 16.000 amerikanske dollar, hvad der svarer til over 93.000 kroner, så du skulle virkelig mene det, hvis du ville ud og købe denne skærm i begyndelsen af 2007.