Hvis du sidder og sveder over et LCD-tv, som du bare må eje, så vær du hellere glad for, at det ikke er dette tv, du har set dig varm på. Fordi så skulle du virkelig til at svede for at få råd til det.
Keymat har lavet et LCD-tv ved navn YALOS Diamond LCD TV, der koster intet mindre end 130.000 dollar, eller for os med en anden valuta - 755.000 danske kroner!
Der er desværre ikke oplyst nogen specifikationer, men det er jo heller ikke nødvendigt. Næh, det vigtigeste ved dette fjernsyn er jo de 160 diamanter af minimum 20 karat, og pladen i bunden af det pureste hvidguld. Det ved alle jo giver de bedste fjernsyns-oplevelser...