Skip to main content
Nyheder

Du kan skippe bosser helt i Death Stranding 2: On the Beach

Og du kan også besejre dem alle uden at ty til vold.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 14 april 2025

Hideo Kojima har det med at gøre tingene lidt anderledes - på godt og ondt. Meget kan man sige om Death Stranding, men anderledes det er det i hvert fald, og det lader også til at gøre imod soulslike-strømmen med Death Stranding 2: On the Beach, og tillader at man både kan besejre bosser uden at ty til vold, eller vælge helt at skippe dem hvis man ikke har lyst til at kæmpe overhovedet.

I den seneste udgave af Koji10-podcastet afsløres det at hvis man bliver mødt med et Game Over screen, så kan man vælge at sige "Clear", hvorpå hele kampen springes over. Man kan sågar se en oversigt over de interaktioner og billeder der indgår i boss-kampen, så man ikke går glip af vigtige narrative beats der måske overleveres i kampens hede.

Han har også bekræftet at der vil være måder at besejre spillets bosser uden nødvendigvis at skyde på dem til de dør i klassisk stil, men her gik han ikke så meget i detaljer.

Spillet ankommer den 26. juni på PS5. Glæder du dig?

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.