Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Nintendo-præsident: "Switch 2-prissætning kan ændre sig efter lanceringen"

Noget tyder på at tarifferne kan ende med at have konsekvenser for priserne i sidste ende.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 10 maj 2025

Nintendo placerede ret høje priser på alt der har med Switch 2 at gøre i første omgang, men valgte ikke at hæve prisen yderligere på selve konsollen efter det stod klart at tariffer ville påvirke omsætningen gevaldigt.

Men det er slet, slet ikke sikkert at det her holder. For nylig løftede Nintendo sløret for deres kvartalsrapport, og her slog chef Shuntaro Furukawa fast, at deres fokus lige nu er på en "succesful launch", og at de vurderer sagen efterfølgende.

Han slog fast at tariffer vil koste "tens of billions of yen" i omsætning for Nintendo. Dog noterer han at konsollen, tilsyneladende, ikke vil stige i pris i lanceringsvinduet, eftersom dette er en balancegang:

"If prices of daily necessities like food increase (because of the tariffs), then people will have less money to spend on game consoles. If we were to adjust the price of the Switch 2 (in response to the tariffs), this could decrease demand."

Han siger at deres nuværende prismodel er baseret på en tarif på 145% på kinesisk produktion, men Præsident Trump har for nylig udtrykt interesse i at deeskalere med en tarif på 80%, som måske kan udelukke en prisstigning lige foreløbig.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.