Så er der også sat en officiel dato for HD DVD-drevet til Xbox 360. Den 22. november får vi glæde af højere opløsning på Xbox 360, men i første omgang er det alene i Japan. Den har desuden fået et prisskilt på små 20.800 yen, der kun svarer til omkring 1.000 kroner, så det er bestemt billigere end tidligt antaget.
Samtidig har Microsoft meddelt, at med en softwareopgradering vil maskinen kunne afvikle film i den højeste HD-opløsning på 1080p. Så må der vel også snart være HDMI-kabler på vej til maskinen.
En sådan softwareopgradering kan desuden betyde spil i det famøse 1080p om et stykke tid. Man har jo lov til at håbe og krydse fingre.