Antro udkommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 27. juni - der har de spanske udviklere fra Gatera Studio annonceret.
Spillet er et side-scrollende-rytme-actionspil, der foregår i en verden hvor der kun er 1% af verdens befolkning tilbage og efter The Collapse bor alle under jordens overflade. I midten af det hele står La Cúpula, et brutalt teknokratisk regime, som kontrollerer alt fra hvad befolkningen tænker, hvor de befinder sig og hvad de udtrykker.
Men i skyggerne ulmer der en modstandsbevægelse og en kurér herfra er måske nøglen til at vælte det brutale regime.
"Fight back. Feel the rhythm. Reclaim the underground."
Antro kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC den 27. juni - du kan se den nyeste gameplay trailer nedenfor.