Skip to main content
Nyheder

Street Fighter 6 passerer fem millioner solgte eksemplarer

Spillet har ikke haft lige så svært med at komme ud af starthullerne som sidste kapitel.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 12 juni 2025

Efter den noget vaklende lancering af Street Fighter V blev det til sidst en stor succes takket være hårdt arbejde fra Capcom. Men i tilfældet med Street Fighter 6 stod det næsten klart øjeblikkeligt efter lanceringen, at spillet var blevet en succes, og Capcom var klar til at bakke op med indhold.

Siden lanceringen for næsten præcis to år siden har folk givet hinanden dragon punches i ansigtet, og i sidste uge blev det også udgivet til Switch 2, hvilket åbnede op for et nyt publikum. Og det har givet spillet et markant løft.

Capcom annoncerer nu, at Street Fighter 6 allerede er det tredje bedst sælgende spil i serien nogensinde, og at det efter to år har rundet fem millioner solgte eksemplarer. De eneste spil, der har solgt bedre, er Street Fighter V med 7,8 millioner solgte eksemplarer til PC og PS4, samt Street Fighter II til Super Nintendo med 6,3 millioner solgte (det skal nævnes, at Street Fighter II blev udgivet i flere versioner til Super Nintendo og også kom til blandt andet Mega Drive - det samlede salg ligger på over 15 millioner eksemplarer).

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.