Den næste karakter, der slutter sig til Street Fighter 6, er nu blevet afsløret af Capcom i en kort teaser trailer, og det er ingen ringere end legenden Sagat, som faktisk var med i det allerførste Street Fighter tilbage i 1987 (dog kun som en ikke-spilbar boss).
Han er sat til at være den første karakter fra Year 3, der dukker op lige efter EVO 2025-turneringen den 5. august. Og med Sagat følger en stor dosis fanservice, da Capcom også frigiver nye skins til syv af kæmperne. Du kan tjekke dragterne ud via Instagram, og i forhold til hvem der får disse badetøj-skins, skriver Capcom:
"Here's Cammy, Luke, Chun-Li, Manon, Jamie, Kimberly, and A.K.I. to wet your appetite."



