Skip to main content
Gamereactor Nyheder Helldivers II
Nyheder

Arrowhead: Helldivers II kommer ikke på Game Pass

En ikke helt uventet udmelding om Helldivers II på Xbox Series X/S.
Palle Havshøi-Jensen 7 juli 2025

I sidste uge blev Helldivers II ganske overraskende annonceret til Xbox Series X/S. Efter at have været eksklusiv til PlayStation 5 og PC i mere end 1 år, har Sony nu valgt at porte deres populære multiplayer shooter over på Xbox.

Ganske kort tid efter annonceringen, begyndte flere at spekulere i, om Helldivers II ville komme til Game Pass - hvilket måske er lidt underligt, da det ikke engang er på Sony's egen PlayStation Plus.

Hvis spillet havde været planlagt til at udkomme på Game Pass på lanceringsdagen, havde det formentlig været en del af annonceringen - og hvis det er planlagt til at komme på Game Pass på et senere tidspunkt, vil Arrowhead og Sony ikke annoncere det nu, da det kan påvirke salget, da nogen så vil vente på en Game Pass-release, selvom det måske først er om 12-18 måneder.

Definitely not. No plans to bring it to Game Pass.

- Baskinator, Arrowhead Community Manager

Så, ingen planer om Helldivers II på Game Pass. Spillet udkommer til Xbox Series X/S den 26. august og byder på cross play, så spillere på tværs af Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC vil kunne spille mod hinanden.

Havde du forventet, at Helldivers II ville lande på Game Pass? Og hopper du på Xbox-versionen af Helldivers II til august?

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.