Alien: Rogue Incursion Evolved Edition lander til PlayStation 5 og PC den 30. september, og nu har udviklerne fra Survios fremvist det første gameplay, som du kan se i traileren nedenfor.
I december sidste år kom Alien: Rogue Incursion til PSVR 2, og i februar i år landede det så til Meta Quest 3-headsettet. Evolved Edition er en non-VR udgave og er "re-envisioned for PS5 & PC in full HD at 60fps".
Alien: Rogue Incursion landede til blandede anmeldelser, og med denne Evolved Edition håber Survios naturligvis på, at nå ud til et bredere publikum med deres spil. Desværre er det ikke muligt at opgradere til denne Evolved Edition gratis eller billigere, hvis man allerede ejer VR-udgaven, da spillet skal købes igen til fuld pris, hvis man vil spille Evolved Edition. Heldigvis er prisen dog lav, da den ligger under 200 kr.
Alien: Rogue Incursion Evolved Edition kommer til PlayStation 5 og PC den 30. september - se det første gameplay nedenfor.