Skip to main content
Nyheder

Lost Soul Aside er efter cirka 10 års udvikling endelig færdigt

Spillet er gået guld og er klar til udgivelse på PlayStation 5 og PC i slutningen af august.
Palle Havshøi-Jensen 7 august 2025

Kinesiske Ultizero Games har på WeChat meddelt, at action-rollespillet Lost Soul Aside er færdigt og gået guld, og det udkommer som planlagt på PlayStation 5 og PC den 29. august.

Lost Soul Aside er en del af PlayStations China Hero Project og det startede som et enmandsprojekt helt tilbage i 2014 og siden 2017, har det været et mindre team på projektet. Der er blevet forsinket over flere omgange, senest her i slutningen af april, hvor det blev rykket fra maj til august, men nu skulle det endelig være klar til udgivelse.

Ultizero Games har tidligere udtalt, at Lost Soul Aside er inspireret af spil som Final Fantasy når det kommer til karakterdesign, mens gameplayet drager inspiration fra actionspil som Ninja Gaiden, Devil May Cry og Bayonetta. Det lyder jo ikke som en helt skidt kombination.

Spillet udkommer som sagt på PlayStation 5 og PC - og hvis du har tænkt dig at spille det på PC, skal du nok lige tjekke de officielle PC-specs, da det er et forholdsvis krævende spil, specielt hvis du vil spille på de højere settings.

Hopper du på Lost Soul Aside den 29. august?

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.