Skip to main content
Gamereactor Tomboy - OK2BGAY

Tomboy - OK2BGAY

HEY HO-MO! Tomboy aka Thomas Bickham aka "hele-Danmarks-medie-homo", er på banen med en CD, hvis cover er et inferno af pink og sæbebobler.
Marie-Louise Wagner 2 november 2006

HEY HO-MO! Tomboy aka Thomas Bickham aka "hele-Danmarks-medie-homo", er på banen med en CD, hvis cover er et inferno af pink og sæbebobler, selvfølgelig. Bickham har et budskab, der slet og ret går ud på, at man skal komme ud af skabet - Bickham selv er skudt ud af skabet med flere hundrede kilometer i timen, indhyllet i fjerboa’er og lipgloss. Han har vundet Big Brother VIP og været en femtedel af den danske udgave af De Fantastiske 5. Men nu er det altså musikscenen, der står for tur. Albummet starter ud med den hæsblæsende OK2BGAY, der er en sand hyldesthymne til det homoseksuelle folk, underlagt disco-inspireret musik og moduleringer i bedste melodi grand prix-stil. Det meste af pladen er en blanding af 80’ernes Erasure, på den ikke så gode måde, og hele Danmarks stolthed: Aqua. Altså, ikke noget vildt og nyskabende på musikfronten - det er dog på grænsen til det pinlige af og til. Albummet er dog underlagt en masse humor, skæve tekster, glam, og det er alt sammen afsendt med et gigantisk blink i øjet. Så Bickham vinder alligevel en masse med sine gode intentioner og manglende selvhøjtidelighed. ".. I saw Santa kiss my dad.."

Fuld profil 95 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.